GÅR MAN IND I HALLEN OVERVÆLDES MAN AF STØRRELSEN OG DEN KARAKTERFULDE DEKORATION OG STEMNING
Den tidligere Elektriske Lys- og Krafstation er et fascinerende eksempel på industriarkitekturen i 1900 tallet.
Opførelsen af Turbinehallen fandt sted i 1900 og blev senere udbygget i 1912. Arkitekten bag lokalet er Fritz Koch, som bl.a. også er kendt for at have tegnet Langelinie Pavillionen samt de ottekantede københavnske telefonkiosker.
Søren Anker, ejer og direktør, stiftede første gang bekendskab med Turbinehallen i år 2000 efter at have læst en artikel i avisen. Da han trådte ind i hallen første gang, blev han nærmest væltet omkuld af den charme og atmosfære som mødte ham. Der fik han idéen til at sætte liv i den gamle maskinhal igen, med glade gæster der kunne fylde den store hal med begejstring.
Går man ind i hallen i dag overvældes man af hallens størrelse, de karakterfulde dekorationer og den helt specielle stemning, som tilsammen tilfører alle vores arrangementer ekstra dimensioner.
I dag er Turbinehallen således ikke kun et lokale – men en virksomhed med en bred vifte af kompetencer med fokus på nytænkning og oplevelser.
Turbinehallen har allerede i de første leveår huset og arrangeret adskillige store projekter som f.eks.
– Kongres for Kulturministeriet
– Modeshows
– Store musikarrangementer
– Bespisningsopgaver af 6.500 ud af huset